Få styr på dit hestebudget

Det kan lynhurtigt blive en dyr fornøjelse at have hest…
De månedlige udgifter kan svinge med flere tusinde alt efter landsdel, faciliteter, undervisning, stævner – samt om man har fundet sig en easy keeper eller en ej…

Artiklen her tager udgangspunkt i, hvordan du – som ny eller erfaren hesteejer – kan få bedre overblik og styr på dine udgifter uden at gå på kompromis med hestevelfærd eller kvalitet.

Nederst i artiklen finder du et link til det budget, jeg selv bruger i mit hestehold.
– Dokumentet er i Excel format, og må downloades til fri benyttelse – både privat og professionel – så længe du ikke fjerner mit logo, og husker at henvise til hvor dokumentet kommer fra. 🙂

Og så til det med økonomien…

Uanset om man har en lille shetlænder til tricks og hygge, eller en stor varmblod med rødt pas, stempel og mange placeringer i bagagen, så er de grundlæggende udgifter er nogenlunde ens.

Grundlæggende udgifter som fx:

  • Lovpligtig ansvarsforsikring
  • Årlig vaccination & lovpligtigt tilsyn af hesteholdet*
  • Årligt tjek af tænder og tandraspning
  • Gødningsprøver & evt. ormekur
  • Smed/Trimmer med regelmæssige intervaller (gerne 6 – max. 8 uger). Her er kun taget udgangspunkt i alm. Beskæring.

*Lovpligtigt tilsyn af hesteholdet påhviler erhvervsmæssigt hestehold jvf. Lov om Hestehold paragraf 23, stk 2. Oftest vil det være staldejer, der skal afholde denne udgift og sikre at hesteholdet lever op til gældende lovkrav. Den er dog taget med pålisten, da private hestehold i nogle tilfælde kan vurderes til at være drevet under “erhvervslignende forhold”.

Hertil kommer så de mere variable udgifter:

  • Opstaldning
  • Strøelse
  • Vitaminer
  • Grovfoder
  • Sko & specialbeslag
  • Øvrigt foder & tilskud
  • Undervisning
  • Sadelmager
  • Udstyr
  • Kiropraktor, massør, fysioterapeut og lign.

Heldigvis kan man undgå mange ærgelige udgifter ved at følge de 5 tommelfingerregler nedenfor.
– Og hvis man – som jeg – har svært ved at overholde den 5. regel, så er det en god idé lige at huske den 6. regel…

Alt i alt er der meget sparet på den lange bane, når man har gjort det ordentligt fra start…

5 (6) gode tommefingerregler til din hesteøkonomi

Der er helt sikekrt mange flere gode råd – og smid endelig en kommentar med dine gode råd :). Dette er de grundregler, jeg gennem mange år har baseret mit hestehold på.

1. Udvis rettidig omhu

Kort sagt det er nemmere at forebygge end at behandle. En god smed med korte intervaller, vel tilpasset udstyr og fornuftig fodring, kan spare dig for rigtig mange ærgerlige udgifter på den lange bane.

Det er nemlig altid sjovere at have et godt overblik over de faste udgifter – forebygge fremfor at brandslukke, og ikke mindst have et godt sikkerhedsnet, hvis (når) uheldet er ude.

Et koncept, der i en årrække været almindeligt til mindre kæledyr, men nu også begynder at vinde frem indenfor hesteverdenen, er sundhedsordninger på abonnementsbasis.

Med en sundhedsordning samles faste årlige poster såsom vaccination, sundhedstjek ,tandtjek, årlig kiropraktik og lign. i en samlet fast pakke. Den samlede udgift fordeles jævnt ud over alle årets måneder, og prisen er fast, så man har fuldkommen styr på sine udgifter.
– Herudover får man ofte en god rabat på de enkelte ydelser, og man minimerer risikoen for at mindre problematikker når at udvikle sig, da man når at tage hånd om dem i tide.

2. Lav et budget

Kedeligt, men virkelig vigtigt.

Lav et klart budget – og følg op på det hvert år, hvor du sammenligner forventet forbrug med faktisk forbrug.
På den måde kan du nemt se, hvor meget hesten koster hver måned, og på hvilke punkter det evt. kan gøres bedre og billigere.

Sæt penge til side hver måned – gerne på en separat konto nøjagtig som en almindelig budgetkonto bare til hesten.
På den måde bliver de dyre måneder med indkøb af grovfoder, tandrasp, vaccination og lign. Fordelt jævnt ud over hele året, og du ved, hvor meget du kan tillade dig at snolde op når Januarudsalget starter.

Et klart budget og en ”hestekonto” er desuden en rigtig god måde til at introducere børn til styring af egen økonomi, budgetter og faste rutiner omkring betaling af regninger.

3. Hav en buffer – just in case…

Uanset hvilken type hest du har, om den står opstaldet ude eller hjemme, I rider stævner eller bare en tur i skoven, så hav altid en buffer i dit budget.
– For der kommer ALTID uforudsete udgifter, når man har hest…

For tro mig… Den specialsko dyret fik på i sidste uge, skal nok blive suget af i mudderet, bedst som der er lavvande på kontoen, og hesten skal nok præstere at rive sit nye dækken i stykker eller få et spark, så det lige passer med weekendtakst, aftentillæg eller akutbesøg…

Ligesom med genoptræning gælder ”better safe than sorry”. Så hvis du er i tvivl, skridter du en uge mere – og har dobbelt op på din økonomiske buffer ?

4. Husk sygeforsikringen

I dag er der kommet flere og flere forsikringsselskaber til, der tilbyder sygeforsikring uden krav og livsforsikring eller handelsundersøgelse.
Det er dog oftest et – forståeligt – krav, at man kan fremvise en ren dyrlæge historik min. 1 år bagud, samt underskriver en tro & love erklæring på, at hesten har været sund og rask.

Hvis hesten har en skade fra tidligere, så kan du de fleste steder, stadig få den sygeforsikret, med forbehold for lige netop den pågældende skade. Og pengene er godt givet ud.

Veteranforsikringer hvor ældre heste kan forsikres for akutte skader, såsom kolik, foldskader og lign., er også dukket op i løbet af de senere år, og fås til meget fornuftige priser.
Her dækkers forsikringen dog ikke for alders- og slitage relaterede problematikker, men igen kan behandling af en kolik eller foldskade også hurtigt løbe op

Helt generelt er en sygeforsikring rigtig godt givet ud, og giver sikkerhed og stabilitet i din hesteøkonomi.

5. Lad være med at købe dig til problemer…

Det er sjældent indkøbsprisen, der er den helt store post, når man bliver hesteejer.
En god allround hest til almindelig ridebrug fåes til mellem 25.000-35.000kr, og går alt som planlagt har man den mange år frem.
Til sammenligning koster det omkring 2500kr om måneden at have hest. Altså ca. 30.000kr om året (ikke medregnet uforudsete udgifter og regionale variationer i opstaldning, grovfoder og lign).

Bliver hesten syg, skal have specialbeslag, genoptræning, ekstra tilskud etc. Så begynder prisen at tikke derop af, og man kan nemt ende på 50.000kr eller mere årligt.

Ligesom mennesker er ingen hest født fejlfri, og rigtig mange heste har en lang og god ridekarriere på trods af underlige benstillinger, lavgradige røngtenforandringer og lign.

Lad dig ikke afskrække af ubetydelige fejl og mangler  – det kaldes charme og personlighed ?.
Men vær opmærksom på dem, der har betydning for hestens holdbarhed i forhold til tiltænkt anvendelse, og sørg for at rådføre dig med en dygtig dyrlæge før køb, så er du bedst stillet.

Så hvis du – som mig – har lidt svært ved at gå udenom projekthestene – det er dem med alle skavankerne – så gør dig selv en tjeneste og tilføj den 6. regel:

6. Hvis du køber en projekthest

Sæt fra start en klar grænse for ”hvornår nok er nok”. Det gælder både hestens fysiske og psykiske trivsel, samt din pengepung.

Tænk forskellige scenarier igennem på forhånd, så man har en idé om, hvordan man vil gribe det an, hvor langt man vil gå, og hvornår det ikke længere er i hestens tarv.

Det kan desuden være en rigtig god idé at alliere sig med en god veninde, der kan sige ”nu er det tid til at sige farvel”, når man ikke selv kan…
– For når man er følelsesmæssigt tæt knyttet til en hest, kan det være utrolig svært at se klart og trække den endelige streg i sandet.

Er det billigere at have hesten hjemme?

Ved første øjekast ja…

Men flytter du hestene hjem, så er det nu dig, der betaler vand, vandafledning, el, vedligehold, forsikring, ejendomsskat og die ganze molevitte.
Det er også dig, der skal vedligeholde folde og stalde med omlægning, afpudsning, gødning, opfyldning af grus ved led, muddersikring ved foderstationerne, reparation af bokse, døre, og bygninger.

Man vil jo gerne have, det hele fungerer, er sikkert, forsvarligt og nemt, så man ender hurtigt med at poste rigtig mange penge i sit hesteparadis. Jeg tager fx ikke på ferie – jeg sætter hegn 😀
– Men til gengæld kan du så også få det nøjagtig som du har lyst til, og intet – jeg mener så absolut INTET – slår følelsen af at sætte sig ud i stalden en sen aften time og lytte til hestene, der gumler hø <3…

Så om man er til opstaldning ude eller hjemme, er i sidste ende langt mere et spørgsmål om temperament end økonomi.

Budget til Hestehold

Dokumentet er gratis og til fri afbenyttelse – både privat og proffesionel, så længe Hesteviden´s logo ikke fjernes, og du oplyser hvor dokumentet kommer fra.

Download Hestebudget Her

10 grunde til din hest ikke fungerer

Når hesten igen og igen får spændinger, ikke helt fungerer i ridningen, slår fra, virker tvær, virker “på vagt”, stresset og takter en smule urent, men ikke lige nok til en decideret halthed – Så prøver hesten, at fortælle os noget og det skal vi lytte til…

Jeg har listet de bagvedliggende årsager, som jeg oftest møder, når jeg er ude – enten i forbindelse med rådgivning omkring foder eller som Fysiurgisk Hesteterapeut.

Mit håb er, at flere vil lytte til deres mavefornemmelse – for ofte har man inderst inde en fornemmelse af, hvor problemet ligger – og tage disse muligheder i betragtning. Også selv om det gør ondt, at indse, at man måske ikke er det rette match for hesten, at ridestilen har behov for et kraftigt eftersyn, at der skal en dyrlæge og reel udredning til, eller at man skal tage springet og få ringet til en uddannet sadelmager.

1.Utilpasset udstyr
Få nu bare ringet til den sadelmager – en uddannet én af slagsen ?…
– Og passer hestens dækken? Eller hænger det nede på skulderen – gnaver og låser det bevægelsen? Prøv selv at tage en jakke på, der ikke passer og mærk, hvor hurtigt du begynder, at få ondt i kroppen og kompenserer for den manglende bevægelighed.

Mange heste udvikler, i forbindelse med dækkensæsonen, spændinger omkring skulder, brystkasse og brystben, hvilket har stor indflydelse på deres præstation, som rideheste.

2. Forkert træning / Ridning
Uanset disciplin og hestens uddannelsesniveau bør træningen altid have holdbarhed som 1. prioritet.
– Næsen foran lod, alderssvarende og varieret træning og så videre, så skal resultaterne nok komme og du sparer et væld af ærgerlige dyrlægeregninger og bekymringer…

Balance, smidighed, koordination og styrke forbedres, når dressurentusiasten jævnligt tager hesten med en tur i skoven og et smut forbi springbanen.? Dette styrker også hele hestens core og stabiliserende muskulatur, hvilket er en overordentlig vigtig del af hestens fundament.
En svag core sætter skeletmuskulaturen på overarbejde og resulterer i spændinger, nedsat funktion, manglende koordination og holdbarhed, med stor risiko for skader til følge.

3. Tænder
Vidste du, at skævheder og dysfunktioner i kroppen lige så ofte giver problemer med tænderne, som tænderne er årsag til problemer i kroppen?
– Og at unghestes tandsæt udvikler sig så hurtigt, at de bør have tjekket tænder hver 6. måned frem til de er 5 år.

4. Indvoldsorm 
Bændelorm, spoleorm, blodorm… Mat pels, svært ved at tage på, gjordkramper, følsom og sensitiv omkring den bagerste del af maveregionen, spændinger i lænden og lignende, kan alle være symptomer på indvoldsorm. Og netop bændel- og spoleorm er langt mere udbredt end mange tror.

Få altid lavet gødningsprøver hos dyrlægen forår, efterår samt ved mistanke Prioritér, at få lavet larvedyrkning og tjek for bændelorm, så du har et præcist og korrekt billede af ormetrykket hos din hest. Dette da en almindlig gødningsprøve i nogle tilfælde kan give et falsk negativt resultatet.

5. Match mellem hest & rytter
Har du købt den rigtige hest – sådan helt ærligt fra hjertet?
– Er I det bedste match og har du de rette ”træk” til at være en god, grounded og troværdig leder, som din varme og sensitive hest kan støtte sig op af, eller har du netop selv behov for en stabil støtte at læne dig op af?

Lyt til “den lille stemme” og vær ærlig overfor dig selv. Også selv om det gør ondt…

Avlen har i en lang årrække haft stor fokus på gnist, tænding og bevægelse, hvilket har skabt et marked af heste, der ser stjerne godt ud på en stævneplads, men kan være en stor mundfuld for den almindelige rytter, der gerne vil en tur i skoven, til stranden eller mindre stævner uden, at sætte liv og lemmer på spil.
Mange af disse heste ender deres liv med et stempel som “problemhest”, hvor problemet i bund og grund har været, at vi har for få ryttere, der reelt kan håndtere de varme og sensible heste.

6. U-diagnosticerede skader
Rigtig mange heste (og mennesker) går med gamle skader og skavanker, der påvirker deres bevægelse i større eller mindre grad.

Sadlen er tjekket, tænderne ordnet, du har brugt en formue på at bygge vandrefolde, fodret skiftet, samt haft et utal af mere eller mindre alternative behandlere, healere samt 3 forskellige til, at ”snakke med hesten” – og alligevel bliver den ved med, at danne spændinger, låsninger og fungerer bare ikke rigtigt…
– Lyder det som din hest? Så ligger der ofte en u-diagnosticeret skade til grund for hestens problemer og dér skal der en dyrlæge til…

7. Hormonelle problemer
Husk, at din hest også kan have PMS, cyster på æggestokke, være påvirkede af deres hormonelle cyklus og lign.
– Prøv at lave en dagbog over jeres træning, hestens humør – hvis du kan se et tilbagevendende mønster, så er det ofte hestens hormonelle cyklus, der spiller ind.

8. Din hest har ondt
Ændrer din hest pludselig adfærd nærmest fra den ene dag til den anden? Så ring til dyrlægen først og fremmest.
– Ingen hest fødes aggressiv, asocial eller “dum”. Det er tillært – ofte grundet dårlige oplevelser, frustration, eller slet og ret at noget gør ondt.

Kort sagt ændrer din hest pludselig adfærd, bliver sur, irreteret og indelukket? Så lyt til din hest og det, den fortæller.

9. Stress & Miljø
Mange heste stresser indad og viser kun små ydre tegn, når de er udsat for et stresset miljø…
– Stress påvirker hele kroppen med øget nervøsitet, uro og spændinger, og kan skyldes alt fra for megen larm og aktivitet i stalden, mistrivsel i flokken, smerter, seperations problematikker i større og mindre grad, mangel på en naturlig leder (fx når den usikre/sensitive hest tvinges til, at tage lederrollen i flokken, eller pga en usikker rytter)

10. Fodring
Baser din fordring på godt grovfoder – masser af det – og vitaminer. Har hesten derudover behov for mere energi, tilskud eller andet, først da begynder vi at hælde mere i krybben ?

Minimums anbefalinger idag hedder 1,5kg tørstof pr 100kg hest – dvs. reel udfodring er MINIMUM 2 KG GROVFODER PR 100 KG HEST DAGLIGT. Får hesten mindre grovfoder dagligt end dette, vil det være nødvendigt, at tilføre fibre igennem foderplanen på anden vis for, at bevare en optimal stortarmsfunktion, og dermed produktion og optagelse af vigtige vitaminer og mineraler.

Halm er IKKE grovfoder, men kan bruges som supplement i mindre mængder og altid som et tilvalg. Aldrig som eneste alternativ – heller ikke på fold.