Fra sommergræs til vinterfodring – en risikoperiode
Overgangen fra sommer- til vinterfodring er en tid, hvor mange heste er i risiko for at indtage mere sand end de kan nå at udskille igen. Græssets vækst og næringsværdi falder, men mange steder er man endnu ikke helt overgået til vinterens grovfoder-setup, eller har et behov for at udfodre grovfoderet restriktivt hvis man har nøjsomme heste.
Det lavere protein indhold i græsset øger hestens sultfornemmelse, og den begynder derfor at bide helt tæt ved jordoverfladen og bliver generelt mindre selektiv i dens fødesøgning. Samtidig er jorden blød grundet regn, hvilket betyder at hesten nemt får rødder og jord med op.
– Dermed øges risikoen for, at den får sand med i foderet.
En smule sand i tarmsystemet er normalt og passerer som regel uden problemer. Men når mængden bliver for stor, og sandet ikke bevæger sig effektivt videre, begynder det at ophobes i tyktarmen – og her kan udfordringerne opstå.
Hvorfor sætter sandet sig fast?
Tyktarmen har til formål at fermentere og nedbryde fibre. Det tager tid, og derfor opholder foderet sig væsentligt længere her end i tyndtarmen. Samtidig absorberes væsken undervejs, hvilket gør indholdet mere tørt og tungt. Og det øger helt naturligt risiko for at sandpartiklerne kan nå at bundfælde sig og blive liggende i bunden af tarmen.
Sand samler sig typisk i den øvre del af tyktarmen i højre side, et sækformet område, som også kaldes den „mavelignende udposning”. Det sker, fordi bevægelserne i dette afsnit er langsommere og mere “ælte-agtig” end transporterende, og derfor flyttes sandet ikke så let med videre.
Tarmens ophæng – når vægten giver smerte
Tyktarmen er ophængt i bughulen via bindevævsfolder kaldet mesenterier (mesocolon og mesocecum), der forbinder tarmen med den dorsale bugvæg og holder den på plads. Her løber blodkar, lymfe og nerver, og vævet indeholder mange mekanoreceptorer – små sanseceller, der registrerer stræk, tryk og SMERTE.
Når tarmen bliver tung af sand, trækker den i sine ophæng, og både mesenteriet og tarmvæggen (der er nok er beregnet til stræk på langs, men absolut ikke udposning/udvidelse på tværs) udsættes for øget belastning. Det aktiverer mekanoreceptorerne, som sender smertesignaler til hjernen.
Da både tarmvæg og mesenterier har en forholdsvis lille mængde mekanoreceptorer pr cm, fremstår smerter fra bugområdet diffuse, da få smertereceptorer skal dække et stort område (forestil dig en radiosender, der skal dække hele sønderjylland – vi ved der er noget galt i dette område, men kan ikke sige præcis hvor ), og man vil ofte opleve at hesten bliver anspændt og reagerer med konflikadfærd ved berøring langs bug og flanke.
Hvad skal du holde øje med?
Heste med begyndende sandophobning bliver ofte ømme omkring bug og flanke, og man oplever typisk de reagerer med at bide ud eller sparke ved berøring. De kan reagere ved gjordspænding, være uvillige til at gå frem eller virke “sure” for schenkeltryk. Ofte ses også spænding i lænden, et vommet udseende og løs eller vandig gødning.
Forandringerne kan opstå over ganske kort tid – særligt ved overgangen fra sommergræs til vinterfodring, i regnfulde perioder eller overgangen til vinter/sommer fodring. Større ophobninger kan udvikle sig til sandkolik, der er en dyrlæge krævende tilstand, og det er derfor vigtigt at være opmærksom og forebygge med rettidig omhu.
Loppefrø (psyllium) – naturens sandstøvsuger
Et af de mest veldokumenterede tilskud mod sand i tarmen er loppefrø (psyllium). Når skallerne kommer i kontakt med væske, danner de en geleagtig masse, der indkapsler sandpartikler og hjælper dem med at passere ud gennem tarmsystemet.
Udover den mekaniske effekt fungerer loppefrø også som prebiotisk fiber, der kan støtte en sund tarmflora, og kan hjælpe med at stabilisere miljøet i bagtarmen, og hos mennesker og andre dyr har man kunne dokumentere at loppefrø medvirker til at dæmpe glykemisk respons – formentlig ved at forsinke glukoseoptagelsen.
Det er vigtigt ikke at give loppefrø konstant. Ved længerevarende brug kan tarmens bakterier vænne sig til fibertypen, og effekten på sandtransporten aftager, ligesom man kan risikere at regenerering af tarmens slimhinde nedsættes (især ved ældre heste eller heste med nedsat tarmfunktion), og hestens optagelses evne påvirkes.
Dette kan undgåes ved at tildele loppefrø med løbende pauser, således man hele tiden sikrer optimal restitution og tarmfunktion, mens man sideløbende opnår den ønskede effekt – uanset om det er sandudrensning eller understøtelse af hestens fordøjelse.
Hvorfor kombineres loppefrø med andre råvarer?
Mange moderne sandprodukter indeholder også ingredienser som toksinbindere, gærkulturer, mælkesyrebakterier eller smaggivere, der skal øge produktets smagbarhed. Formålet er at støtte hele fordøjelsessystemet – ikke kun den mekaniske udskillelse af sand.
- Toksinbindere (fx smectit/ler) kan binde uønskede stoffer i foderet og reducere belastningen på tarmen.
- Gærkulturer og probiotika hjælper med at stabilisere tarmfloraen, styrke fiberfordøjelsen og dæmpe udsving ved foderskift eller stress.
Loppefrø fåes både i løsvægt og pelleterede udgaver. Personligt oplever jeg et for stort spild med loppefrø i løsvægt, ligesom jeg opelver at nogle heste ikkke vil spise dem. Derfor anbefaler jeg som udgangspunkt altid pelleterede loppefrø.
Kort sagt: psyllium fejer ud, mens de øvrige ingredienser hjælper tarmen med at holde sig i balance.
Forebyg med gode vaner
- Sørg for tilstrækkeligt grovfoder i forhold til hestenes antal og behov.
- Undgå at fodre direkte fra jorden.
- Brug gerne loppefrøkur ved sæsonskifte eller efter behov.
NB. Det er min erfaring at den klassiske sandtest kan snyde og give et falsk “alt ok” – specielt hvis sandet har pakket sig, og jeg anbefaler derfor at man i højere grad bruger sandtest til at teste hestens evne til at fordøje fiberfoder (hvor mange store stykker grovfoder kommer med ud igennem tarmsystemet vs. små og findelte) end til at teste sandophobning.
– For reelt set er det sand, du ser i posen jo kun det, der kom med ud igen 😉
Er du det mindste i tvivl om din hests fordøjelse, så kontakt altid din dyrlæge.
💬 Har du spørgsmål til, hvordan du kan optimere dit management og minimere risikoen for sandophobning? Kig forbi butikken – vi hjælper gerne med at finde den bedste løsning for din hest.
📓 Kilder
- Merck Veterinary Manual – Pathophysiology and localization of sand impaction in the colon.
- Merck Veterinary Manual – Diagnosis and clinical signs of sand accumulation.
- PMC: Psyllium husk – effect on sand clearance and microbiota.
- VetFolio: Overview of sand accumulation and colonic movement.
- The Horse: Continuous vs intermittent psyllium feeding in horses.
- PMC: Efficacy of nasogastric psyllium administration for sand impaction.
- ScienceDirect: Psyllium and magnesium sulfate combination therapy in horses.
- PubMed: Psyllium–MgSO₄–paraffin oil therapy for sand clearance.
- PMC: Smectite clay as mycotoxin binder in equine feeds.
- PMC: Effects of Saccharomyces cerevisiae on fiber digestibility and gut environment in horses.
- PMC: Probiotic supplementation in horses – evidence overview.
