– En faglig introduktion til Fito-trappen som redskab i hestevelfærd og træning
I ridesporten hører vi det ofte:
“Er hesten fit to compete?”
Det lyder som et enkelt spørgsmål – og måske endda som et mål i sig selv.
Men spørgsmålet bliver problematisk, hvis vi glemmer at stille de forudgående:
Er hesten fit to ride?
Er den overhovedet fit to function?
I mit arbejde som fysiurgisk hesteterapeut og træner bruger jeg en enkel, men effektfuld model, som jeg kalder Fito-trappen. Det er et refleksionsværktøj, der hjælper ryttere og ejere med at vurdere:
- Hvad er på plads?
- Hvad mangler stadig?
- Og i hvilken rækkefølge skal vi egentlig arbejde?
Modellen giver et ærligt og konkret overblik – og inviterer til samarbejde på tværs af fagpersoner, ryttere og trænere. Den kan bruges til at sikre velfærd, sætte mål og undgå frustration og skader – både for hest og rytter.
🔺 Hvad er Fito-trappen?
Fito-trappen består af tre trin:
- Fit to Function – Det fysiske og mentale fundament hos hest og rytter
- Fit to Ride – Samarbejdet i sadlen
- Fit to Compete – At præstere sammen under pres
Modellen bruges i tre “kameravinkler”:
- Hesten alene
- Rytteren alene
- Og ekvipagen som samlet enhed
Det er ikke en fastlåst uddannelsesstige. Det er ikke et spil, hvor du skal “klare level 1” for at få adgang til næste.
Men det er et værktøj til at arbejde struktureret og ansvarligt.
👉 Du må gerne bevæge dig opad, selvom ikke alt på forrige trin er perfekt – så længe du ved, hvad der mangler, og arbejder aktivt med det.
1️⃣ Fit to Function – det helt grundlæggende
Her spørger vi os selv:
- Har hesten det godt – fysisk og mentalt?
- Har rytteren det godt – fysisk og mentalt?
- Er der grundlæggende trivsel, tryghed og kapacitet til læring?
🔹 For hesten handler det om:
- Smertefrihed og passende huld
- Grundlæggende sundhed (tænder, smed, foder, ormekur, udstyr)
- Trivsel i flokken og i relationen med dig
- Evnen til at bevæge sig funktionelt uden rytter
- Evne og lyst til at indgå i samarbejde fra jorden
🔹 For rytteren:
- Stabilitet, balance og fysisk overskud
- Mentalt overskud til at være nærværende og fair
- Realistisk vurdering af egne færdigheder og indvirkning
Hvis du som rytter selv har ubalance, smerter eller uro, så påvirker det alt i kommunikationen med hesten – og kan skabe spændinger, usikkerhed og fejlkommunikation.
“Du må gerne have en dårlig dag – men så justér kravene.”
(Princip fra progressiv træning og adaptiv velfærd, jf. McGreevy & McLean, 2010)
Fit to Function handler i bund og grund om det, vi sjældent kan kompensere for:
Har både hest og rytter det godt nok til overhovedet at gå i gang?
2️⃣ Fit to Ride – samarbejdet i sadlen
Når både hest og rytter er funktionelle og har det godt, kan vi begynde at stille krav til samarbejdet i ridning.
🔹 For hesten:
- Har den nok muskulatur og balance til at bære rytter uden at kompensere?
- Passer sadel og udstyr til hestens form og bevægelighed?
- Forstår den dine signaler – og reagerer med tryghed og tillid?
🔹 For rytteren:
- Kan du sidde stabilt og balanceret, uden at skabe forstyrrelser?
- Er dine signaler klare og ensartede?
- Oplever du dig selv som tryg i sadlen – også i alle gangarter?
👉 Alt det her kan trænes – fra jorden såvel som fra ryggen.
Men det kræver, at du er ærlig omkring, hvor du og din hest stadig har huller.
En hest, der ikke er Fit to Ride, vil begynde at kompensere – og det kan føre til fysiske skader, frustration og tab af samarbejde.
(jf. Clayton & Hobbs, 2017 – biomekanisk forskning på hestes belastning)
3️⃣ Fit to Compete – at præstere under pres
Først når de to forrige trin er nogenlunde på plads, giver det mening at tale om konkurrencer, kurser og præstation. Her er ikke kun tale om teknik – men om parathed.
Det indebærer bl.a.:
- At både hest og rytter har prøvet miljøet: trailerkørsel, opvarmningsbane, publikumsstøj
- At I kan præstere også når noget går galt – uden at miste tillid
- At du som rytter har mental plan og strategi: Hvad gør du, når noget går skævt?
“Performance under pressure” forudsætter ikke perfektion – men forberedelse.
(jf. sportpsykologisk forskning: Reardon et al., 2019)
En hest, der er trukket for hurtigt op ad trappen, vil ofte reagere med stress, konfliktsignaler eller simpelthen lukke af. Det samme gælder rytteren.
Når forberedelsen er god, bliver stævner og nye miljøer ikke et pres – men en oplevelse med udviklingspotentiale.
🔄 Brug trappen – og genbesøg den ofte
Du må gerne være på vej op ad trappen.
Men du skal vide:
- Hvad mangler stadig på forrige trin?
- Har du en plan for det?
- Arbejder du aktivt med hullerne?
👉 Du kan maksimalt “være” på to trin ad gangen.
👉 Du kan ikke springe trin over.
Hvis du føler, I sidder fast – eller falder tilbage i gamle mønstre – så stop op og kig på Fito-trappen igen.
💚 Afslutning: Tænk helhed – og vær realistisk
At træne en hest handler ikke kun om ridning. Det handler om kommunikation, fysiologi, psykologi og relation.
Vi kan ikke forvente, at en hest præsterer i balance, hvis vi ikke har bygget balancen op – fysisk og mentalt – trin for trin.
Det gælder også os selv.
Så lad os ændre den måde, vi vurderer træning og fremskridt på.
Lad os starte fra bunden, når det er nødvendigt – og skabe stærke, holdbare fundamenter.
For når hest og rytter trives, skaber vi ikke bare bedre resultater – men bedre oplevelser.
Vil du arbejde med Fito-trappen i praksis?
Så kontakt mig – eller følg med på sociale medier, hvor jeg løbende deler cases, faglig inspiration og konkrete øvelser til hver af trappens trin.
📚 Litteratur og kilder (udvalg):
- McGreevy & McLean (2010): Equitation Science
- Clayton & Hobbs (2017): The Science of Horse Training
- Reardon et al. (2019): Mental Health & Performance in Equestrian Sports
- Dyrevelfærdsloven §2: Ansvar for dyr i vores varetægt
