En faglig introduktion til Fito-trappen som redskab i hestevelfærd og træning
I ridesporten tales der meget om,at hesten skal være Fit To Compete. Det lyder som et enkelt spørgsmål, næsten som et mål i sig selv. Men det bliver problematisk, hvis vi glemmer at stille de to spørgsmål, der kommer før: er hesten overhovedet fit to ride? Og er den fit to function?
Begrebet fit to compete stammer fra FEI’s arbejde med hestevelfærd. I FEI’s adfærdskodeks for hestens velfærd står, at kun raske og egnede heste må stille til start, og at hestens velfærd altid vejer tungest. Interessant nok nævner kodekset allerede både hest og rytter: deltagelse skal begrænses til “fit Horses and Athletes of proven competence”. Og lige nu, i disse år, er FEI i gang med at flytte begrebet fra en snæver “er hesten sund”-vurdering hen mod et bredere helhedssyn, der også rummer hestens mentale tilstand.
Fito-trappen tager den tanke et skridt videre. Den bygger to nødvendige trin ind under fit to compete, og den gælder ikke kun hesten, men i høj grad også rytteren. I mit arbejde som fysiurgisk hesteterapeut og træner bruger jeg den som et enkelt, men effektivt refleksionsværktøj, der hjælper ryttere, ejere og fagfolk med at få et ærligt overblik: Hvad er på plads? Hvad mangler stadig? Og i hvilken rækkefølge skal vi egentlig arbejde?
Fit to compete er ikke bunden af trappen. Det er toppen. Og både hest og rytter skal bygges op til den, trin for trin.
Hvad er Fito-trappen?
Fito-trappen består af tre trin, der bygger oven på hinanden. Nederst ligger det grundlæggende, øverst ligger konkurrencen, og man kan ikke springe et trin over uden at det før eller siden viser sig.
– Fit to Function — det fysiske og mentale fundament hos hest og rytter
– Fit to Ride — samarbejdet i sadlen
– Fit to Compete — at præstere sammen under pres
Modellen ses hele vejen igennem fra tre vinkler, næsten som tre kameravinkler på det samme. Vi kigger på hesten alene, på rytteren alene, og til sidst på ekvipagen som samlet enhed. Det er en pointe i sig selv, for en hest kan sagtens være klar, uden at rytteren er det, og omvendt.
Hvem kigger vi på?
- Hesten alene — kan den bære, bevæge sig og samarbejde?
- Rytteren alene — er der balance, overskud og færdigheder?
- Ekvipagen — fungerer de to sammen som en enhed?
Det er vigtigt at slå fast, at Fito-trappen ikke er en fastlåst uddannelsesstige. Det er ikke et spil, hvor du skal klare level 1 for at låse næste op. Du må gerne bevæge dig opad, selvom ikke alt på det forrige trin er perfekt, så længe du ved, hvad der mangler, og arbejder aktivt med det. Det er et værktøj til at arbejde struktureret og ansvarligt, ikke en spærrebom.
Trin 1: Fit to Function
Det nederste trin handler om det, vi sjældent kan kompensere for bagefter: har hest og rytter det grundlæggende godt nok til overhovedet at gå i gang? Her spørger vi ikke, om hesten kan noget bestemt. Vi spørger, om der er trivsel, tryghed og kapacitet til at lære. Er der smertefrihed, sundhed og overskud i bunden, eller bygger vi oven på noget, der ikke bærer?
Hesten: Fit to Function
- Smertefrihed og passende huld
- Grundlæggende sundhed: tænder, smed, foder, ormekur, udstyr
- Trivsel i flokken og i relationen med dig
- Kan bevæge sig funktionelt uden rytter
- Evne og lyst til samarbejde fra jorden
Rytteren: Fit to Function
- Stabilitet, balance og fysisk overskud
- Mentalt overskud til at være nærværende og fair
- Realistisk vurdering af egne færdigheder og indvirkning
Rytterens egen tilstand er ikke en detalje. Har du selv ubalance, smerter eller uro, forplanter det sig direkte til hesten gennem sæde, hænder og vejrtrækning, og det skaber spændinger, usikkerhed og fejlkommunikation. Derfor hører rytteren med på det allernederste trin, ikke som en eftertanke, men som en ligeværdig del af fundamentet.
Princip: Du må gerne have en dårlig dag. Men så justér kravene.Fra progressiv træning og adaptiv velfærd, jf. McGreevy & McLean (2010)
Trin 2: Fit to Ride
Når både hest og rytter er funktionelle og har det godt, kan vi begynde at stille krav til selve samarbejdet i ridningen. Nu handler det ikke længere kun om, hvorvidt der er overskud, men om hesten faktisk er klar til at bære en rytter, og om rytteren faktisk kan sidde uden at forstyrre.
Hesten: Fit to Ride
- Nok muskulatur og balance til at bære rytter uden at kompensere
- Sadel og udstyr passer til form og bevægelighed
- Forstår signalerne og reagerer med tryghed og tillid
Rytteren: Fit to Ride
- Kan sidde stabilt og balanceret uden at skabe forstyrrelser
- Giver klare og ensartede signaler
- Føler sig tryg i sadlen, også i alle gangarter
Det hele kan trænes, både fra jorden og fra ryggen. Men det kræver, at du er ærlig om, hvor du og din hest stadig har huller. For en hest, der ikke er fit to ride, forsvinder problemet ikke, den begynder bare at kompensere. Den flytter belastningen hen, hvor kroppen ikke er bygget til at bære den, og over tid kan det føre til fysiske skader, frustration og tab af samarbejde. Netop derfor er det biomekaniske grundlag, altså om kroppen faktisk kan bære arbejdet, ikke til forhandling.
Trin 3: Fit to Compete
Først når de to forrige trin er nogenlunde på plads, giver det mening at tale om konkurrencer, kurser og præstation. Og her er der ikke kun tale om teknik, men om parathed. Kan I det, I skal, også når rammerne bliver uforudsigelige?
Hvad Fit to Compete kræver
- At både hest og rytter har prøvet miljøet: trailerkørsel, opvarmningsbane, publikumsstøj
- At I kan præstere, også når noget går galt, uden at miste tilliden til hinanden
- At du som rytter har en mental plan: hvad gør du, når noget går skævt?
En hest, der er trukket for hurtigt op ad trappen, reagerer ofte med stress, konfliktsignaler eller ved simpelthen at lukke af. Det samme gælder rytteren. Præstation under pres forudsætter nemlig ikke perfektion, men forberedelse. Og rytterens mentale tilstand er en reel faktor her, ikke noget blødt ved siden af: en atlet, der ikke har det godt mentalt, præsterer dårligere og træffer dårligere beslutninger, og på hesteryg forplanter det sig med det samme. Når forberedelsen er god, bliver stævner og nye miljøer ikke et pres, men en oplevelse med udviklingspotentiale.
Rytteren før hesten
Her adskiller Fito-trappen sig fra den klassiske brug af fit to compete. Den sætter rytteren mindst lige så højt som hesten, og på de nederste trin faktisk først. Logikken er enkel: Det nytter ikke at have en hest, der er fit to compete, hvis rytteren ikke kan ride den. En dygtig, veltrænet hest bliver ikke bedre end den rytter, der sidder på den, og en rytter i ubalance kan trække selv en velfungerende hest ned igen.
Derfor vurderer vi altid begge parter, hver for sig og trin for trin, før vi overhovedet ser på ekvipagen som helhed. Det er ikke en løftet pegefinger mod rytteren. Det er en anerkendelse af, at halvdelen af ekvipagen er et menneske, og at menneskets krop og hoved påvirker hesten lige så meget som omvendt.
Brug trappen, og genbesøg den ofte
Du må gerne være på vej opad. Men mens du er det, skal du kunne svare ærligt på tre ting:
- Hvad mangler stadig på det forrige trin?
- Har du en plan for det?
- Arbejder du aktivt med hullerne?
Som tommelfingerregel kan du maksimalt “være” på to trin ad gangen, og du kan ikke springe trin over. Føler du, at I sidder fast, eller at I falder tilbage i gamle mønstre, så er det ikke et nederlag at gå et trin ned. Så er det tværtimod hele pointen: stop op, kig på trappen igen, og find ud af, hvilket trin der egentlig trænger til arbejde.
Tænk i helheden & vær realistisk
At træne en hest handler ikke kun om ridning. Det handler om kommunikation, fysiologi, psykologi og relation på én gang. Vi kan ikke forvente, at en hest præsterer i balance, hvis vi ikke har bygget balancen op, fysisk og mentalt, trin for trin. Og det gælder også os selv.
Så lad os ændre den måde, vi vurderer træning og fremskridt på. Lad os starte fra bunden, når det er nødvendigt, og skabe stærke, holdbare fundamenter i stedet for hurtige resultater, der ikke holder. Det er også vores ansvar, både fagligt og efter dyrevelfærdsloven, at dyr i vores varetægt har det godt. For når hest og rytter trives, skaber vi ikke bare bedre resultater. Vi skaber bedre oplevelser.
Vil du arbejde med Fito-trappen i praksis?
Så tag fat i mig, eller følg med på de sociale medier, hvor jeg løbende deler cases, faglig inspiration og konkrete øvelser til hvert af trappens trin.
Litteratur og kilder (udvalg)
- FEI (Fédération Équestre Internationale): Code of Conduct for the Welfare of the Horse — kravet om at kun fit heste og kompetente ryttere deltager.
- FEI Equine Ethics and Wellbeing Commission / Equine Welfare Strategy Action Plan (2023–) — det igangværende arbejde med at gøre “fit to compete” til et helhedsbegreb, der også rummer mental tilstand.
- McGreevy, P. & McLean, A. (2010): Equitation Science. Wiley-Blackwell.
- Clayton, H.M. (1991): Conditioning Sport Horses. Sport Horse Publications — belastning, kondition og hestens fysiske parathed.
- Reardon, C.L. et al. (2019): Mental health in elite athletes: International Olympic Committee consensus statement. Br J Sports Med.
- Dyrevelfærdsloven (LBK) — pligten til forsvarlig behandling og omsorg for dyr i menneskers varetægt.
