Elektrolytter til heste

Hvad de er, hvad de gør inde i kroppen, og hvornår du bør supplere — især når sommervarmen sætter ind.

Så snart sommeren melder sig med varme dage og heste, der står dryppende af sved efter en tur, dukker ordet elektrolytter op i staldgangen. De fleste ved allerede, at elektrolyyter er vigtige for at undgå dehydrering om sommeren.
Men hvad elektrolytter egentlig er, deres funktion i kroppen, og hvornår vi bør supplere, er straks sværere at sætte ord på.

Her får du hele billedet: hvad elektrolytter er, hvordan de holder hestens krop i gang helt ned på celleniveau, og hvornår du som ejer bør være ekstra opmærksom.

Hvad er elektrolytter?

Elektrolytter er mineraler, der optræder i en elektrisk ladet form, når de er opløst i kroppens væsker. Det er netop den ladning, der gør dem så vigtige, for den gør det muligt for kroppen at sende elektriske signaler og styre, hvor væsken skal hen.
– De er altså en vigtigt del af kroppens interne kommunkations system.

For heste er der 5 vigtigte elektrolytter, der for os er værd at kende: natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. De arbejder sammen om 3 centrale opgaver. De styrer kroppens væskebalance og syre-base-forhold, de gør det muligt for nerverne at sende signaler, og de sørger for, at musklerne — hjertet inklusive — kan trække sig sammen og slappe af igen i den rigtige rækkefølge. Uden dem ville hverken nerver eller muskler kunne arbejde, og derfor mærker man også hurtigt, når balancen tipper.

De fem vigtigste elektrolytter

Natrium (Na⁺) — styrer væskebalancen og hestens tørstfølelse
Klorid (Cl⁻) — følges med natrium og er central for kroppens PH værdi
Kalium (K⁺) — arbejder inde i cellerne; findes rigeligt i græs og hø
Calcium (Ca²⁺) — nødvendig for muskelsammentrækning og nervefunktion
Magnesium (Mg²⁺) — hjælper musklerne med at slappe af igen

Derfor taber heste elektrolytter

Når en hest sveder, udskiller kirtlerne ikke kun væske, men også en stor mængde salte. Dette adskiller hesten fra mennesket, for hvor vores sved generelt er en tynd kop the (vi holder relativt godt på de naturlige salte, vi har i kroppen), er hestens sved derimod stærkt koncentreret, og indeholder næsten lige så meget salt som blodet selv – nogle gange endda mere.

Det betyder, at hesten taber elektrolytter forbløffende hurtigt, når den sveder, og fordi saltkoncentrationen i blodet ikke stiger i samme ombæring (som hos os mennesker), oplever hesten ikke nødvendigvis en tilsvarende tørstfølelse i takt med at koncentrationen af elektrolytter i kroppen mindskes. Den kan derfor være relativt tæt på dehydrering uden at være nævneværdig tørstig.

En hest kan altså tabe betydelige mængder væske uden kroppen opdager/flager det, og man kan derfor ikke altid regne med, at hesten automatisk selv får drukket tilstrækkelig med vand.

På en varm dag med hårdt arbejde kan en hest svede 10-15 liter i timen, og over en lang, hed dag kan det samlede tab løbe op i omkring 150 gram elektrolytter.

INFO-BOKS:

10-15 liter sved i timen ved hårdt arbejde i varme
Op mod ~150 g elektrolytter tabt på en varm arbejdsdag
Hestesved er hyperton — lige så salt som blodet eller mere
Svag tørstrespons: hesten kan blive dehydreret uden at drikke nok af sig selv

Hvad sker der inde i kroppen?

Elektrolytternes arbejde foregår helt nede på celleniveau. For i væggen af hver eneste celle sidder små “pumper” — hvoraf den vigtigste er natrium-kalium-pumpen (Na⁺/K⁺-ATPase) — der hele tiden flytter natrium ud af cellen og kalium ind. Det skaber en lille elektrisk spænding hen over cellemembranen, og det er denne elektriske spænding, nerver og muskler skal bruge for at fungere.
Hver gang en nerve fyrer et signal eller en muskel trækker sig sammen, er det elektrolytter, der gør det muligt.

Når kroppen mangler elektrolytter, så forstyrres denne balance, og musklerne får sværere ved at arbejde korrekt og restituere, hvilket kan resultere i, at nerve- og muskelceller bliver mer efølsomme, og “fyrer” signaler at for let. Det er dét, man ser som muskelsitren, og i alvorlige tilfælde kan selve hjertet rytmen blive uregelmæssig.

Særligt tabet af klorid er vigtigt at forstå konsekvensen af. For når vi taler om kroppens PH-balance, taler vi om, hvor surt eller basisk blodet er – altså blodets pH.
Normalt ligger dette inden for et meget snævert vindue, og da klorid er et af de vigtigste negativt ladede salte i blodet, betyder at PH-balancen nemt kan tippe til den basiske side, hvis hesten sveder voldsomt og deraf udskiller store mængder klorid.

Denne ubalance påvirker nerver og musklers evne til at fungere, så de bliver mere følsomme, og nervesignaler trigges nememre. . Den øgede følsomhed kan hos hårdt arbejdende heste, typisk distanceheste i varme, kan den udløse tilstand, der på engelsk kaldes thumps (jeg har ikke kunne finde en dansk betegnelse for samme fænomen), hvor mellemgulvet trækker sig sammen i rytmiske kramper i takt med hjerteslaget. Udefra ses dette som “rytmiske ryk i flanken”.
– Dette er en tilstand direkte relateret til kroppens elektrolyt balance, og derfor ikke må forveksles med nyreslag, hvor det er selve musklerne, der tager skade.

Tegn på dehydrering

En hest, der pludselig virker sløv og præsterer under sit vante niveau skal vi reagere på. Slimhinder virker “tørre”, og hestens urin vil være mørk eller sparsom. En anden konkret test er at tage en fold af huden på halsen eller skulderen, “trække ud” og slippe igen. Hos en velhydreret hest falder folden på plads med det samme. Tager det mere end to sekunder, er hesten sandsynligvis i væksemangel.

I mere alvorlige tilfælde kan man se muskelsitren, øget puls og hurtig vejrtrækning. I de sværeste tilfælde falder svedproduktionen paradoksalt nok, fordi kroppen ikke længere har væske at give af. Det er alvoreligt, og man bør få dyrlægen på banen med det samme.

Tegn på elektrolytmangel og dehydrering

Sløvhed og nedsat præstation
Tørre slimhinder i munden
Mørk eller sparsom urin
Hudfoldetesten tager mere end 2 sekunder
Muskelsitren eller uro
Øget puls og hurtig vejrtrækning
Nedsat svedproduktion — alvorligt tegn, kontakt dyrlæge

Ved tvivl anbefales det til enhver tid at tage fat i dyrlægen. hellere en gang for meget, end en gang for lidt…

Hvornår bør du supplere?

Det er grundlæggende enkelt. Sveder hesten, taber den elektrolytter, og der bør suppleres. Ved almindeligt, roligt arbejde i tempereret vejr klarer en sund hest med adgang til godt grovfoder og salt fint at balancere elektrolyt niveauet selv. Men når det er varmt, eller hestens sveder, bør vi kraftigt overveje at supplere med elektrolytter og ekstra væske.
– Dette gælder OGSÅ i vinterperioden for heste, der ikke er klippet.

Situationer med øget behov for elektrolytter

Under og efter træning, især i varmt eller fugtigt vejr
Ved transport over længere afstande
Ved sygdom med væsketab (feber, diarré)
I stillestående, lummer sommervarme
Når hesten sveder, men ikke vil drikke

For at sætte tal på behovet kan man tage udgangspunkt i anbefalingerne fra NRC’s Nutrient Requirements of Horses (2007). For en voksen hest på omkring 500 kg i let til moderat arbejde ligger det daglige behov cirka som herunder, men tallene stiger markant ved varme, hårdt arbejde og lang transport.

NRC (2007)

Vejledende dagligt behov — voksen hest på ca. 500 kg

Natrium: 10-25 g
Kalium: 25-50 g
Klorid: 40-80 g

Kalium dækkes ofte allerede af græs og hø. Det er typisk natrium og klorid, hesten mangler først.

Sådan tildeler du elektrolytter korrekt

Hesten skal altid have rigeligt med rent drikkevand til rådighed. Elektrolytter uden vand gør mere skade end gavn, for salt trækker væske til sig, og giver man en dehydreret hest koncentrerede salte uden at tildele tilstrækkelig væske, kan man faktisk forværre dehydreringen.

Grundstenen i alt elektrolyttilskud er helt almindeligt salt, altså natriumklorid. Græs og hø indeholder rigeligt kalium, men meget lidt natrium, så det er stort set altid natrium og klorid, hesten først kommer til at mangle. Derfor bør der være adgang til salt året rundt — gerne som løst salt i krybben frem for en kompakt sliksten..

Ved egentligt tilskud fås elektrolytter som pulver, væske eller pasta. Pulver og væske blandes typisk i en mash eller i drikkevandet, mens pasta gives direkte i munden. Blander man i vandet, er det en god idé altid at tilbyde en spand rent vand ved siden af, for nogle heste bryder sig ikke om smagen og risikerer ellers at drikke mindre i stedet for mere.

Det bedste tidspunkt at give elektrolytter på er lige efter hesten har arbejdet, eller når du ved, at hesten vil drikke og har appetit. Giv aldrig koncentrerede salte på tom mave, da det kan irritere mavesækkens slimhinde.

Elektrolytter i praksis

Sørg altid for rigeligt rent drikkevand — vand først
Hav løst salt tilgængeligt året rundt (bedre end sliksten)
Blander du i vandet, så tilbyd en spand rent vand ved siden af
Vælg produkter med salt højt på deklarationen, ikke sukker
Giv efter arbejde — og ikke på tom mave

Kan man overdosere?

I moderate mængder har kroppen let ved at skille sig af med det overskydende, for nyrerne udskiller de elektrolytter, hesten ikke har brug for. Men ved store mængder sætter det nyrerne under pres, og så kan kroppen ikke nødvendigvis følge med. Derfor er det vigtigt at følge doseringen på det produkt, man giver, og undgå store doser over længere tid uden et reelt behov. Ellers risikerer man, at tilskuddet belaster hesten i stedet for at støtte den.

For meget salt kan give løs afføring og øge urinproduktionen så meget, at hesten paradoksalt nok taber væske, hvilket belaster nyrerne. Derfor bør elektrolytter gives målrettet og med omtanke – ikke “med rund hånd” i blinde.

Risiko ved overdosering

Løs afføring og diarré
Øget urinproduktion → risiko for dehydrering
Overbelastning af nyrerne over tid
Mavesækken kan irriteres af koncentrerede salte

Kort fortalt

Elektrolytter er små, ladede mineraler med en særdeles vigtig rolle i kroppen, hvor de holder hestens væskebalance, nerver og muskler i gang og velfungerende. Om sommeren, hvor hesten sveder mere, bliver deres rolle mere kritisk, fordi hesten hurtigt udskiller elektrolytter via sved, og ikke altid selv reagerer med tørst.

Når du forstår elektrolytternes funktion, og hvornår – samt hvordan – du skal supplere med både væske og elektrolytter, så står du stærkere som hesteejer, både for præstationens og hestens velbefindendes skyld.

Kilder

McCutcheon, L.J. & Geor, R.J. (2008). Thermoregulation and Exercise-Associated Heat Stress in Horses. Compendium Equine Veterinary Education.
National Research Council (2007). Nutrient Requirements of Horses. 6. reviderede udgave.
Harris, P. (2016). Electrolyte losses and supplementation in performance horses. Advances in Equine Nutrition IV.
Marlin, D. (2020). Electrolyte replacement – science or salt? BEVA Congress.